Når du skal købe nye gardiner til din bolig, bør du sætte dig ind i de mange forskellige muligheder, du har. Der findes mange typer af gardiner, og det er ikke alle, der passer til alle boliger. Her får du en række eksempler på forskellige gardintyper, som du kan vælge, når du skal have nye gardiner til boligen.

Hvorfor vælge foldegardiner?

Foldegardiner er en elegant, minimalistisk og tidløs løsning, som passer perfekt til det moderne hjem. Du kan vælge mange forskellige typer af foldegardiner, og der er desuden stor forskel på, hvor store folderne er. De passer dog perfekt til mellemstore vinduer, hvor de mange folder kommer til deres ret.

Foldegardinet har typisk den sidste fold hængende nede, og det er med til at give et elegant look, hvor gardinet fungerer som en central del af indretningen. Denne type gardin passer perfekt til både stuen, børneværelset og kontoret. Du kan altid få hjælp hos et gardinfirma til at vælge den rigtige model til netop dit hjem.

Hvorfor vælge rullegardiner?

Rullegardinet er en gardintype, der på mange områder minder om foldegardinet. Alligevel er det to markant forskellige løsninger, da rullegardinet ikke bliver hejst op i folder, men derimod bliver rullet omkring gardinstangen. Du kan vælge mellem flere forskellige typer, og det kan blive så godt som usynligt, når det er rullet helt sammen.

Det betyder, at du opnår fuldt udsyn gennem dit vindue, når det ikke er rullet for. Hvis du ikke synes, at gardinet skal kunne ses i dagtimerne, så er rullegardinet en optimal løsning. Du kan nemlig gemme det af vejen, når du ikke har behov for at have det rullet af vejen, fordi det fylder minimalt, når det er rullet op.

Hvorfor vælge persienner?

Hvis du vil have en moderne og stilren løsning, som passer perfekt til den minimalistiske indretningsstil, så er persienner en god løsning. Det er en praktisk gardintype, som især er velegnet til køkkenet, fordi det er nemt at rengøre. Samtidig kan du justere lysindfaldet, så det matcher nøjagtigt dit behov.

Det er en særdeles populær gardintype, og du kan få flere forskellige modeller. Du kan eksempelvis have det hængende halvt oppe, hvis du gerne vil have lys ind i rummet, men samtidig sørge for, at solens stråler ikke er så fremtrædende, at de irriterer øjet. Et praktisk gardin, som samtidig bidrager med æstetik til boligen.

Skal du finde gardiner i Odense, så læs mere her.